We had 2 very lovely days with Janne and Anna-Lena. Days full of inspiration, laugh and lot of new knowledge!!! Both guides shared generously their knowledge, feelings and heart :)
I just had a fantastic tour with Åland Tours yesterday. I booked my tour with very little notice, and Steivi was quick to communicate with me and accommodate me. My guide, Janne, was very informative and pleasant to spend 3 hours with. The best part of all is that both Steivi and Janne were willing to make the tour flexible so that I could see everything I wanted to see! I highly recommend booking a tour with them!
stinemariarosengrenh
30 Aug 2022
Jeg havde booket en guidet tur gennem Ålandtours hjemmefra. Troede jeg skulle være sammen med andre- men her sad jeg nu alene med Janne, med det vilde hår, de levende øjne og med blik for naturen og det enkle.
Luksus!
“Hvor du vil hen- der kører vi”, sagde hun.
Og så foreslog hun, at vi skulle ende oppe nordpå på Ålands krone, som hun kalder det. Hvilket også skulle vise sig at blive en helt særlig og magisk oplevelse.
Og så kørte vi afsted i den lille blå bil. Jeg så et udkigstårn på vejen- der ville jeg gerne op. Janne vendte bilen rundt og sigtede snuden mod bjerget. Uffe på Berget- hed stedet. Et udkigstårn med den fineste cafe, som mest af alt minder om noget fra Tyrol. “Du skal smage Ålandspandekager” sagde Janne.
Ålsandspandekager med flødeskum, sveskekompot, kaffe og udsigt. Og en snak om, hvorfor jeg egentlig er på denne rejse.
Så viste hun mig en gammel middelalderborg fra 1309-tallet. Kastelholm. Det var fint at se det historiske Åland med dertilhørende fængsel og frilandsmuseum. Egentlig er jeg mest til det levende liv og mindre til museer, men jeg er nu glad for, at jeg fik dette fine indblik❤️
Ved siden af Kastelholm ligger en lille samling af kunsthåndværkere og restaurant. Jeg købte et par smukke æggebægre, en ring og lidt af den lokale æblemost.
Uvidende som jeg var, kunne Janne fortælle, at Åland producerer omk 85% af hele Finlands æbleproduktion fordi klimaet her er helt unikt.
Og som vi satte os ind i den lille blå bil og dragende nord på, forstod jeg hvad hun mente. Her var ikke nyhøstede gule marker. Her var grønne frodige æbleplantager så langt øjet rakte.
En ålandsk stolthed????
Jeg skulle møde Karl Erik Bergman, Jannes gode ven, - en mand i sin bedste alder og frisk som en havørn. Vi drejede ned af en grusvej, i den lille fiskerby, hvor han blev født et par huse længere henne. Nu boede han i det røde fine træhus, hvor det meste af græsarealet var dækket med brænde, som han enten havde fundet eller fået. “Jeg er selvforsynende- skyder to dyr om året her fra haven. Hiver fisk i land fra båden, dyrker mine egne grøntsager og ryger mine fisk”
Janne kørte os ned til bådehuset, som Karl Erik havde måtte bygge i 80’erne, da sivene mere eller mindre havde spist sig ind på det gamle. Sivene var han ikke begejstrede for- det var han tilgengæld for den store silde-sorterings-maskine????????
“Jeg er fisker om sommeren, digter om vinteren. Jeg har mødt mange originaler i mit liv”, fortalte han med glimt i øjet mellem fiskenet og bøjer.
Vi efterlod Karl Erik i hans fiskeparadis og kørte op til kronen på Åland, som Janne kalder det. Det er hendes sted. Der hun søger hen når stilheden skal findes.
Ad kringlede grusveje hvirvlede den lille blå støvet op og på en lille plet parkerede hun den forpustede bil. Hun smed skoene. Dette terræn var hendes- og fødderne havde det bedst på mos og klipper. Hun nærmest fløj over kogler og mos, som var det velour. Det blev mere og mere gråt og blæsende. Tåget og tæt. Kogler, mos, krogede grene pegede i retning af de nøgne røde klipper, som samledes i et helligt møde forenden af Åland. Med de to have i en temperamentsfuld omfavnelse. Her plejer hun at bade, men strømmen var voldsom så vi fandt i stedet glæde ved at lytte og mærke pulsen derude på spidsen med havudsigt så langt øjet rakte.
Vi vandrede tilbage og fandt en stejl grusvej ned til en lille bugt. Der var stille og havblik - vi lod tøjet glide ned om anklerne og omsluttede os det kølige vand.
Forfriskede satte vi os ind i den lille blå og
kørte tilbage mod Mariehamn. De seks timer var brugt- men alligevel svingede hun bilen ind til højre, til et sidste besøg på bryggeriet Stallhagen, dem med honningen og øllet. Og der på terrassen sad Ålands bedste accordeonspiller- en kvinde med venner, smil på læben og glæde i fingrene, og spillede viser af Evert Taube.
Min sjæl hvad vil du mere?